Vi tager mad alvorligt

Nu tager Astrid Lindgrens Verden endnu et skridt mod at tilbyde gæsterne en helhedsoplevelse, der tager sit udgangspunkt i Astrid Lindgrens forfatterskab og den kulturarv, parken forvalter. Maden er en vigtig del af helhedsoplevelsen for os her i Astrid Lindgrens Verden. For nogle år siden fjernede vi hamburgere og pommes frites fra menuerne. Nu går vi et skridt videre og erstatter næsten alle halvfabrikata med sund, hjemmelavet husmandskost tilberedt af lokalt producerede råvarer.

 

Fredrik Eriksson, Långbro Värdshus.

For at udvikle maden i parken har Astrid Lindgrens Verden indledt et samarbejde med den prisbelønnede kok og restauratør på Långbro Värdshus, Fredrik Eriksson. Fredrik er tidligere formand for foreningen Årets Kock og har en lang række gastronomiske erfaringer og udmærkelser på sit CV. Han har blandt andet været medlem af det svenske kokkelandshold og Sveriges repræsentant i VM i madlavning - Bocus d’Or, er blevet udnævnt til ”Årets Kock” og valgt til ”Kockarnas Kock” to gange. Han er også blevet tildelt Gastronomiska Akademiens guldmedalje samt udmærkelserne ”Journalisternas kock” og ”Guldfenan Svensk Fisk”.

Når vi nu har taget skridtet fuld ud og laver al mad fra grunden, så er det en selvfølgelighed for os at vælge nærproducerede råvarer. Til dels fordi vi vil byde gæsterne på en genuin og sund madoplevelse, men også for at støtte det lokale erhvervsliv og ligeledes bidrage til at minimere miljøpåvirkende transporter.

 

Jordbruksminister Eskil Erlandsson låter sig väl smaka av vår
småländska buffé vid TUR-mässan i Göteborg.

Vi præsenterede det nye madsamarbejde med Långbro Värdshus på den årlige rejse- og turistmesse i Göteborg 2010. En af de mange besøgende på stedet var Sveriges landbrugsminister Eskil Erlandssson, der også har taget initiativ til projektet ”Sverige – det nye madland”. Et projekt, som har til hensigt at give turister en forhøjet madoplevelse og skabe flere job inden for turisterhvervet, restaurantbranchen og levnedsmiddelindustrien. Et projekt, som Astrid Lindgrens Verden støtter helhjertet.


Har du spørgsmål eller synspunkter på mad i Astrid Lindgrens Verden? Kontakt os, så svarer vi dig.

Sara Hedblom
F&B Manager
sara.hedblom@alv.se
  Wisam Salim
Restaurantansvarlig
wisam.salim@alv.se
         

Ola Gunnarsson
Køkkenchef
ola.gunnarsson@alv.se

  Conny Linder
Ass. Køkkenchef
conny.linder@alv.se

 

Nogle af vore madleverandører: